Handelsbetingelser

HANDELSBETINGELSER FOR MEDLEMSKAB AF KØBENHAVNS MOTORBÅDSKLUB (KMK)Senest opdateret: 18. august 2025

PRISER OG FORBEHOLD
Københavns Motorbådsklub er en forening og momsfritaget. Alle oplyste priser er derfor uden moms.Vi tager forbehold for tryk- og tastefejl samt ændringer vedtaget på generalforsamlingen, jf. § 4a.

BETALING
Ved optagelse som aktivt medlem betales et indmeldelsesgebyr samt kontingent for indeværende kalenderår, jf. gældende prisliste.Betaling sker via elektronisk faktura eller godkendt betalingsløsning.

Følgende betalingsfrister gælder jf. § 4a:

Kontingent og tillæg (el, grejskabsleje m.m.): forfalder 11. januar

Sommerleje (1. maj – 31. oktober): forfalder 11. april

Vinterleje (1. november – 30. april): forfalder 11. oktober

Der opkræves gebyr ved manuel opkrævning, rykker eller for sen betaling, jf. prisliste. Hvis et medlem ikke har betalt kontingent eller andre skyldige beløb rettidigt, og ikke reagerer på bestyrelsens påmindelse, kan bestyrelsen betragte medlemmet som udmeldt, jf. § 16b. 

ABONNEMENTSBETALING (hvis valgt)
Ved tilmelding til løbende betaling via kort, MobilePay eller lignende accepterer du, at KMK automatisk trækker beløbet i henhold til gældende satser.Du vil modtage varsling via e-mail minimum 7 dage før næste trækning. Kortoplysninger gemmes ikke hos KMK, men hos certificeret betalingsindløser.Du er selv ansvarlig for at opdatere dine betalingsoplysninger ved kortudløb, spærring eller ændring.

KVITTERING
Du modtager altid kvittering via e-mail, når betaling er gennemført.

UDMELDELSE
Ønsker du at udmelde dig af KMK, skal det ske skriftligt til bestyrelsen senest 31. december, jf. § 15.Allerede betalte ydelser refunderes ikke. Efter udmeldelse ophører adgang til klubbens faciliteter, og du modtager ikke yderligere opkrævninger.

FORTRYDELSESRET
Ved køb af medlemskab online gives 14 dages fortrydelsesret.Fortrydelsesretten bortfalder, hvis du tager medlemskabet i brug inden fristens udløber, fx ved deltagelse i arrangementer eller brug af faciliteter.

KLAGER
Er du utilfreds, er du altid velkommen til at kontakte bestyrelsen. Alle henvendelser behandles med ordentlighed, og du vil få skriftligt svar.

ANSVAR OG MISLIGHOLDELSE
Manglende betaling, brud på klubbens regler eller misbrug af faciliteter kan medføre midlertidig eller permanent udelukkelse, jf. § 16 og gældende ordensreglement. KMK kan lukke adgangen til medlemssystemet ved restance eller misbrug.Ved udeblivelse fra årligt fællesarbejde opkræves gebyr, jf. § 8c og gældende prisliste.