Sikkerhed

Sikkerheden for alle medlemmer og gæster har høj prioritet i KMK. På klubbens område er der opsat brandslukkere på alle broer, i værkstederne (inkl. ophalerskuret), ved grillpladserne samt i klubhuset.

Vi arbejder også på at kunne tilbyde låne-redningsveste i klubhuset, f.eks. til gæster med børn under 12 år. Har du gæster med, opfordrer vi til, at alle – især børn – bærer redningsvest under ophold på broerne, jf. Ordensreglementet, Regel 2.

Det er altid det enkelte medlems ansvar at medbringe og benytte redningsveste under sejlads, tilpasset alder og vægt på alle ombordværende (jf. Havneregel 24).

Ved nødsituationer til søs:

  • Kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16. Hvis din VHF-radio har DSC, aktiver da nødknappen.

  • Hvis du ikke har adgang til VHF og det drejer sig om livstruende situationer: Ring 1-1-2 – du vil blive stillet videre til rette myndighed.

  • Andre situationer: Kontakt Søværnets Operationscenter på tlf. 7285 0505.

Ikke-akutte hændelser:

Ved behov for hjælp til nærmeste havn, kontakt den nærmeste DSRS-station (Dansk Søredningsselskab). Læs mere på: dsrs.dk