Booking

Som medlem i Københavns Motorbådsklub har du adgang til en række fælles ressourcer, der understøtter både det maritime liv og det gode klubliv. Klubben råder over et hyggeligt klubhus, 2 shelters og grillplads til fælles brug, samt en klubbåd og et værksted, som kan benyttes efter aftale. Disse faciliteter stilles til rådighed for aktive medlemmer og bruges med respekt for fællesskabet og klubbens regler.

Booking her via KMK's system. For shelters vælg Arnold, Roar eller begge (vælg lokale). Vejledning for de forskellige ressourcer ses længere nede på denne side. 

Udlån af klubhuset

Aktive medlemmer i Københavns Motorbådsklub har mulighed for at låne klubhuset til private begivenheder som runde fødselsdage og lignende. Udlånet sker efter følgende retningslinjer:

  • Klubhusets udlån er forbeholdt aktive medlemmer, og det er en forudsætning, at det aktive medlem selv deltager i arrangementet. 
  • Arrangementet skal vedrøre medlemmet eller et nært familiemedlem.
  • For medlemmer koster det 2.000 kr. per døgn at leje klubhuset, jf. KMKs prisliste gældende fra 30. marts 2025.
  • Udlån er muligt fra standerhejs til standerstrygning, og der kan udlånes til maks. to private arrangementer pr. løbende måned – med minimum 14 dages mellemrum.
  • Klubben udlåner ikke klubhuset til private arrangementer to dage i træk.
  • Hverdagsudlån i dagtimerne til fx møder er muligt, hvis det sker uden at forstyrre medlemmernes brug af huset.
  • Udlån annonceres i bestyrelsens referat og i klubbens kalender med angivelse af låner.
  • Aflevering skal ske senest kl. 12.00 dagen efter, og klubhuset skal være rengjort.
  • Øvrige medlemmer har stadig adgang til faciliteterne, men det henstilles til, at man bruger juniorhuset, hvis man opholder sig indendørs under private arrangementer.

Bemærk: Bestyrelsen og festudvalget står ikke for logistik. Det er låners ansvar at organisere og gennemføre arrangementet, herunder at underskrive de generelle regler ved nøgleudlevering.

Klubbens store græsareal og grillplads står desuden til fri afbenyttelse – og kan også bruges til mere uformelle sammenkomster. Ønsker man at benytte græsarealet til et privat arrangement, skal bestyrelsen have besked senest fire uger i forvejen.

Booking øverst på siden. 

Shelters i KMK

KMK har to shelters – Arnold og Roar – beliggende i unikke omgivelser ved havnen, som kan lejes af både medlemmer og gæster. 

OBS: Er du ikke medlem af KMK, har du kun adgang til vores shelters fra søsiden – det vil sige som gæstesejler i havnen, eller med SUP/kajak.

Reservation

  • Du kan kun reservere én dag ad gangen.

  • Reservationen er foreløbig og bekræftes efterfølgende via e-mail.

  • Oplys venligst hvem du/I er, hvor mange I er – og som medlem: husk at oplyse dit medlemsnummer.

  • Når du modtager bekræftelse, skal du indbetale 100 kr. pr. shelter via MobilePay til 98947. Husk at angive navn og dato for reservationen. Bookingen er først gælædende, når beløbet er indbetalt. 

  • Brug af shelters er gratis for KMKs medlemmer.

Rammer og retningslinjer

KMK er en familievenlig sejlklub, og vi udlejer ikke shelters til private fester, firmaarrangementer, polterabender eller lignende.
Vores to shelters (230 x 210 cm indvendigt) står tæt ved hinanden og er velegnede til dem, der ønsker fred og ro i smukke omgivelser midt i byen.

🔸 Husk at rydde op efter dig.
🔸 Shelters ligger tæt på Copenhagen Cable Park (CCP), hvorfra der kan være lidt lounge-stemning.
🔸 Børn under 12 år skal bære redningsvest på broerne i havnen.
🔸 Vi tilbyder ikke forplejning, men der findes en automat med øl/vand (MobilePay) og CCPs café lige i nærheden.

Booking øverst på siden. 

Klubbens båd – til rådighed for aktive medlemmer

Fra september 2025 vil klubbens båd være fast placeret ved bro 3 og kan lånes af aktive medlemmer til kortere ture i Københavns Havn.

For at låne båden gælder følgende:

  • Låner skal være aktivt medlem af KMK og selv være til stede ombord.

  • Føreren af båden skal have gyldigt duelighedsbevis, jf. KMKs regler.

  • Båden bookes via klubbens bookingsystem (nedenfor) og kan lånes for en dag.

  • Bådnøgle og redningsudstyr udleveres efter aftale med broformanden på bro 3. Det påhviler låneren at sikre, at der er passende antal redningsveste ombord.

  • Sejlads må kun foregå i dagslys og inden for havneområderne i København - nærmere afgrænset af slusen i syd, til og med Trekonerfortet i nord.

  • Der er plads til max. 6 personer ombord. 

  • Båden skal behandles med omhu og afleveres i samme stand som ved modtagelse – rengjort og sikkert fortøjret.

  • Eventuelle skader eller problemer skal meldes til broformanden på bro 3 eller bestyrelsen straks efter brug.

Klubbens båd er et fælles gode og en mulighed for at komme på vandet – også for medlemmer, der ikke har egen båd eller hvis båd ikke kan sejle i de snævre kanaler. Vi opfordrer til at bruge den med omtanke og respekt for både materiel og fællesskab.

Booking øverst på siden.